Kvottrupruten – 0,9 km

En af de flotteste vandrestier i Kastbjerg Ådal er Kvottrupruten, stien er markeret med grønne pile. Ruten er en rundtur inde i hegningen på græsarealet, som er fårenes sommerresidens, så derfor er det meget vigtigt at vise hensyn til dyrene ved at holde afstand og altid have hund i snor og under kontrol.  Ruten følger en gammel møllevej, der løber lige forbi den tange, hvor der engang lå en vandmølle – Kvottrup Nymølle.

Går du gennem lågen i den østlige ende af hegningen, kan du følge en natursti, kun egnet til vandring med gummistøvler, som forbinder Kvottrupruten med Ulvholmruten.

Kvottrupruten går op over skrænten og følger hegnet på vejen tilbage. Det er stejlt og skrånende terræn, men det hele værd, da der er den smukkeste udsigt over ådalen og de utallige kildevæld, der strømmer ud fra skrænterne. Stierne bliver ofte oversvømmet, så vandre- eller gummistøvler anbefales.

  • Information

    P-plads: (vest for) Hemvej 5, 9550 Mariager.

    N:56.6021, E:10.012628

    Afmærkning: Stien er afmærket med grønne pile

    OBS! Våde stier

  • Hent GPS fil her (GPX-KML fil)