NATUR, DYR, LEG OG SUNDHED I ARDEN
11-05-2019

Lørdag den 11. maj kl. 14-16

Mødested:    P-pladsen ved rådhuset, Østergade 22, Arden

Turleder:    Miljøvejleder Inger Taylor, Mariagerfjord Kommune

 

Børne- og familievenlig:  x

Tag børn og børnebørn med på tur til naturparken og dyreparken i Arden. Her er både legeplads, dådyr og levn af en højmose, hvor der tidligere har været gravet tørv. Vi går på opdagelse i parken for at finde spor og samler blade fra så mange forskellige træer og buske som muligt. Bagefter skal vi lave gætteleg om, hvad de hedder og lave vendespil. Vi taler om naturen i mosen og slutter af med at få smagsprøver på mad fra naturen. Ideen med turen er at sætte fokus på sundhed i naturen, uden at vi opdager, at vi træner. Vi kommer ud og rører os og får glæde af naturens påvirkning på vores sind og det gode med socialt samvær.