Visborggård

Visborggård hører til blandt de smukkeste og mest spændende herregårde i landet og har en historie, som er værd at dvæle ved.

Dens oprindelse fortaber sig i fjerne fortids tåger, men stedet er almindelig kendt fra midten af 1300'tallet og må således være betydeligt ældre.

Arkæologiske udgravninger har afsløret spor af byggeri på stedet, der rækker helt tilbage mod år 1000. Beliggenheden har været god. De omliggende jorde og skove har været glimrende indtægtskilder og stedet har haft fordel af den tætte beliggenhed ved Mariager Fjord.

Af sikker historisk viden synes det at stå fast, at det gamle Visborggårds bygninger gik til grunde under Grevens Fejde i årene 1534 - 1536, hvor også mange andre herregårde specielt i Nordjylland blev hærget og brændt af på foranledning af oprøreren Skipper Clement.

I 1575 - 1576 blev Visborggård bygget op igen af ejeren Jakob Seefeld, der senere i øvrigt blev rigsråd og medlem af formynderregeringen for den umyndige kong Christian 4. Byggeriet, der kommer ud af hans bestræbelser, er et stort trefløjet renæssanceanlæg, der efter sigende har været forsynet med ikkemindre end 7 tårne med kobbertækkede spir og vindfløje udformet som springende hjorte.

Det har været et storslået byggeri, der vistnok stadig kan ses i baggrunden på et maleri, der forestiller Claus Seefeld. Maleriet hænger på Visborggård. Der knytter sig en del overtro til det maleri, hvorfor det ikke i mere end hundrede år er blevet flyttet fra sit sted på kontorgangen.

Jakob Seefelds slot fik lov til at stå i henved 175 år, men det led under sin alder, blev ikke holdt ved lige og begyndte at forfalde. I 1742 blev stedet overtaget af Andreas von Arenstorff, der lod slottets øst - og vestfløje rive ned, samt 5 af de 7 tårne. Tilbage stod da, som nu, sydfløjens øst - og vesttårne, der begge blev gjort lavere end oprindeligt. Endvidere restaurerede Andreas Arenstorff sydfløjen med den flotte portportal. Han lod den nuværende østfløj bygge. Den stod, som årstallet på den angiver, færdig i 1748, hvorefter han og familien flyttede ind på slottet.

Nederste stokværk i slottets vestfløj blev bygget i 1796 af Frederik von Arenstorff, mens øverste stokværk i samme fløj er bygget i 1930'erne, efter at slottet var blevet overtaget af staten og indrettet til psykiatrisk plejehjem.

Der er offentlig adgang til slotsparken i tidsrummet mellem solopgang og solnedgang. Der er ikke offentlig adgang til selve slottet.

Visborg - navnets oprindelse

Navnet Visborg kendes på skrift tilbage til første halvdel af 1300-tallet, hvor navneformen "WISBURGH" dukker op.

I et brev udstedt i Aalborg af Valdemar Atterdag den 16. januar 1351 bruges navneformen "WISBORGH". Dette brev kan i kopi ses inde i Visborg kirke, hvor det hænger på kirkens sydmur ved orgelet.

De her nævnte navneformer samt andre lignende er ofte blevet opfattet som et udtryk for, at Visborg skulle have forbindelse til et gammelt hedensk helligsted "et vi". Forstavelsen i Visborg har imidlertid ikke noget med et sådant "vi" at gøre, men har forbindelse til det gamle nordiske ord "VES" eller "VESE (VASE)", der hentyder til "en sumpet sænkning" eller "et sumpet

område".

Når hertil lægges, at ordet "borg" ikke hentyder til en borg i betydning bygning, men til det gamle ord "banke" og således betyder en bakke eller et højdedrag, så bliver det klart, at navnet Visborg betyder "bakken ved sumpen", hvor der da sandsynligvis hentydes til den forhøjning i det omgivende sumpområde, som Visborggård er bygget på.

Muligt er dog, at der er tænkt på den bakke, hvorpå kirken er bygget, men det er næppe sandsynligt, da området ved Visborggård er bebygget længe før bakken med kirken.

Endvidere forholder det sig sådan, at Visborggård ikke oprindeligt hed Visborggård, men slet og ret Visborg. Navnet Visborggård opkommer først, da der i nærheden af den gamle borg opstår en bebyggelse, der bliver til landsbyen Visborg. På den baggrund ændrer navnet sig over tid fra det oprindelige Visborg til Visborggård.