• mariagerfjordguiden på facebook
  •  
  • mobilmenu

Gåture for små fødder

 

Tur i Munkholmanlægget

Munkholmanlægget er et dejligt naturområde i Mariager med åben og lys løvskov, kuperet terræn og mange søer og bække. Her kan man gå en børnevenlig og flot lille tur, hvor man kommer forbi flere sjove ting på vejen.

På en tur gennem anlægget kommer man blandt andet forbi "Helliget", en gammel sagnomspunden helligkilde, og Eremithytten, en gammel hytte i skoven, der sætter fantasien i gang: Hvem boede mon her? En Munk fra klostertiden? en heks? et spøgelse? - spørger man de lokale, får man mange gådefulde svar. I skoven findes også et lille vandløb, hvor der er lagt trædesten i vandet, som man kan hoppe rundt og balancere på. Der er mange gode klatretræer, og i parkens nord-vestlige del findes en naturlegeplads.

Hvis man parkerere på Skovvej,  på P-pladsen ved søen, og går langs stien th. for søen, så kommer man forbi alle de nævnte steder. Naturlegepladsen kommer man til ved at følge den største sti mod højre. Læs mere om Munkholmanlægget i folderen her.

 

Tur i Bramslev Bakker


Gul rute i Bramslev bakker er en meget smuk rundtur, kun 3,9 km lang. Det er en varieret "bakke-op-bakke-ned tur", hvor der hele tiden sker noget nyt i landskabet. Hjemturen går langs fjorden. længden er passende for børn fra 4 år og op. Se mere om turen her.

 

Tur i Østerskoven


I Østerskoven ved Hobro kan man følge en kort og flot tur gennem skoven på 3,2 km - en længde de fleste børn kan være med til. Skoven er fuld af gamle væltede træer, som ligger og kalder på at blive kravlet på! Læs mere om Østerskoven her.