Runestenen i Hobro

Den absolut ældste af Hobros mindesten er runestenen, som står i indgangspartiet til det gamle bibliotek.

I en bog om runer fra 1654 står der oversat til nutidsdansk, at Hobro-runestenen "i begyndelsen skal have stået ved Gudenmor der, hvor der i fordums tid skal være udkæmpet et slag. Den er rejst, hvor den feltherre, som faldt i slaget, er begravet.”

Runestenen er siden blevet flyttet mange gange, men I 1927 fik Hobro sin første biblioteksbygning på Store Torv, stenen blev ført hertil og opstillet i forhallen, hvor den står i dag.

Meget tyder på, at stenen er lavet af en runemester her fra egnen, da den i udformning af teksten har en slående lighed med en sten, der oprindelig stod på en høj syd for Glenstrup kirke. Denne sten står nu i Nationalmuseet.

Teksten på Hobrostenen lyder:

”Thore rejste denne sten efter sin fælle Karl den Gode, en meget velbyrdig dreng.”

Hvem var så Thore og Karl?

Det ved vi som sagt ikke. Men meget tyder på, at de var svenske vikinger, der deltog i et slag her på egnen omkring år 1000.

Runeindskriften er nemlig svensk, idet der er brugt tegn på en måde, man brugte i Vestergötland. Og netop her, i Ås, er en sten med samme tekst som Hobro-stenens indmuret i kirkens grundmur.

Thore har altså ment, at mindet om Karl skulle leve såvel her i det fremmede, hvor han fandt sin død, som i hjembygden.

Der er fri adgang til Runestenen i dagtimerne, og formidling om stenen i indgangspartiet, hvor den er placeret.