Skjellerup mindesten

I Skjellerup i haven til "Anneksgården" står der en sten til minde om genforeningen. Her har gårdejer Anders Nielsen og hustru, f. Friis, i 1920 rejst en mindesten, dels fordi han før 1. verdenskrig havde opholdt sig i Sønderjylland og der indsnuset stemningen blandt danskerne, og dels fordi hans hustru var sønderjyde. For dem var genforeningen en særlig glæde.

"Da vi her på gården i efteråret 1920 var i færd med at rydde en mark for sten, fandt vi en smukt formet sten med to flade sider, som vi syntes ville passe godt hjemme på en skrænt i haven. Den blev slæbt hjem, men først i sommeren 1921 fik stenhugger N. P. Pedersen i Hobro tid til at hugge indskriften."

Der står på nordsiden:

SØNDERJYLLAND
1864 - 1920

Og på sydsiden:

GRÆNSESKEL NU SLETTES
VOLD OG UFÆRD RETTES

Verslinjerne er citat fra Chr. Erichsen: Den store Dag.

Men hermed er historien om genforeningsstenen ikke helt slut. Stenen på Hohøj ved Mariager stammer nemlig fra "en dyb Dal mellem Skjellerup og Gettrup, i Skjellerup Sogn, paa en Søren Nielsens Enke tilhørende Mark", som dengang hørte til Anneksgården.

Stenen var almindelig kendt under navnet Tyvestenen, og sagnet fortæller, at en mand en nat havde stjålet en vædder, og den kom han så trækkende med efter sig i et reb. Da han kom forbi Tyvestenen, blev han trængende til at sætte sig i et naturligt ærinde, og stedet der var godt til sådant. Altså lod han vædderen stå på den anden side af stenen, og for at have hænderne fri, tog han rebet om halsen og satte sig. Men vædderen, der hele tiden havde været noget tvær, var ikke tilbøjelig til at stå stille. Den rykkede til og rebet strammedes om mandens hals og kvalte ham. Morgenen efter fandt man mandens lig på den ene side af stenen, og rebet tværs over den med vædderen stående på den anden side.

Tyven blev altså bogstavelig talt taget med bukserne nede.