• mariagerfjordguiden på facebook
  •  
  • mobilmenu

Gode klatre steder

Der er gode klatretræer mange steder rundt om fjorden, og det er gratis, sjovt og udfordrende at klatre. De sjoveste træer er dem med mange grene at træde op på, og måske med en sidde plads lidt oppe i træet, hvor man kan nyde sejrsrusen og udsigten efter opstigningen.

 

Klatretræer i Hobro Østerskov

I Østerskoven ved Hobro, får gamle træer lov at ligge, når storm eller alder fælder dem. Det er godt for dyrelivet, og det betyder også, at der er nogle kæmpe træer rundt omkring i skoven, som ligger indbydende på jorden - og kalder på at blive klatret i! Parkér ved gymnasiet på Amerikavej, og gå ind i skoven denne vej, man skal ikke langt før man møder den første faldne kæmpe...

Se vandreruter i Hobro Østerskov her

Tumleplads ved Helberskov Bjerg

Ude i landsbyen Helberskov øst for Hadsund er der en stor bakkeø, der er skabt af istiden og lavet af sand. De stejle skrænter og det bløde sand gør det til et godt sted at tumle og klatre med børn. "Bjerget" er desuden gået over i danmarkshistorien som det sidste sted, hvor tyskerne slap deres tag efter 2. verdenskrig. En stædig tysk officer nægtede nemlig at krigen var slut, og opretholdt sin besættelse af bjerget hele 6 dage efter den officielle befrielsesdag.

I sommerhalvåret kan man efter tumleturen køre en tur ud på Als odde og købe en is, eller om vinteren stoppe ind ved den usædvanlig hyggelige lille restaurent "Jægerhuset" og drikke en kop kakao.

Læs mere om bjerget her

Foto: Hohøj

Betig Hohøj

Hohøj er Mariager Fjords højeste punkt, det er sjovt at løbe op og ned af højens spiralformede sti - Måske kan i tage tid på hinanden, hvem er hurtigt op og ned af højen?

Læs mere om Hohøj her