Dania og Saltfabrikken

Salt fabrikken set fra luften

Dania er stedet, hvor et af Mariager Fjords helt store industrieventyr har fundet sted. Dania var cementproduktionens by, men i 1984 var det slut med cementproduktionen. I dag er Dania er blevet til en kulturhistorisk perle, der ikke bare ligger hen som en død museumsgenstand, men lever med beboede huse og nye virksomheder.

Baggrunden for industrieventyret findes i bakkerne ned mod fjorden, her ligger kalken ikke mange spadestik under overfladen, og helt tilbage til middelalderen har man udnyttet kalken. For omkring 300 år siden havde områdets mange kalkovne stort set fortæret hvert eneste træ i miles omkreds. Det var så alvorligt, at det blev forbudt at brænde kalk, og de mange kalkovne blev revet ned.

Men historien om kalken var slet ikke forbi endnu. I 1873 blev der opført en stor cementfabrik herude. Cimbria – hed den. Cimbria fik ikke lov til at være ene ret længe om at udnytte kalken på Skarodde. En inspektør, der var kommet op at toppes med Cimbria’s direktør, lavede i 1886 sin egen fabrik lige ved siden af Cimbria. Det var Dania, som hele området i dag er opkaldt efter. I 1907 skød endnu en cementfabrik op herude. Det var Kongsdal Cementfabrik.

Dania, der nu var ejet af Aalborg Portland, klarede sig bedst i den hårde konkurrence og overtog med tiden de andre fabrikker. Cimbria i 1920 og Kongsdal i 1936. Der blev produceret cement herude helt frem til 1984. Da sluttede det største industrieventyr i Mariager Fjords historie.

På Skarodde har der været industri i mere end hundrede år. De charmerende rækkehuse man kan se langs fjorden, tjente som boliger for fabrikkens funktionærer/arbejdere.

Saltfabrikken

Dengang, i cementfabrikkernes tid, var det de rige kalkforekomster man udnyttede. I dag er det så et andet råstof, der ligger til grund for industrien herude - nemlig salt.

Det store fabriksanlæg producerer 600.000 tons salt om året. Råstoffet kommer fra en stor salthorst lidt vest for Hobro. Her pumpes der vand over én kilometer ned i undergrunden for at opløse det salt, der blev aflejret her for 250 millioner år siden. Det koncentrerede saltvand pumpes så ud til fabrikken, hvor det inddampes. Det kræver meget varme og fabrikken har da også sit eget naturgasfyrede kraftvarmeværk. Værket leverer foruden varme til inddampningsprocessen også strøm til det offentlige elnet.

Saltfabrikken har sin egen havn. Herfra eksporteres omkring halvdelen af produktionen til de øvrige nordiske lande. Fabrikken ejes af den hollandske koncern Azko Nobel.