Til minde om 1864

Lige ved siden af mindesmærket for de danske soldater, der døde på Hobro lazaret efter træfningen ved Lundby i 1864, ligger der på Hobro Søndre Kirkegård et beskedent lille gravsted med en gravsten af sort poleret marmor, der på tysk fortæller, at her ligger fem tapre tyske soldater faldet i krigen 1864.

Gravstedet med den sorte marmortavle har i en årrække ligget lidt forsømt hen, men er indenfor de seneste år blevet sat i stand og pladen er renset så teksten igen er læselig.

Denne gestus viser på fineste måde, at i døden er vi alle lige, og at vi godt kan ære den faldne fjende. Det svarer fint til den beskrivelse, som dr. Magnus giver om begivenheder i Hobro under krigen i 1864 i sin bog "En gammel Læges Liv og Oplevelser."

Blandt de sårede fra træfningen ved Lundby var to officerer.

Den danske kaptajn Hammerich var lettere såret og kom sig hurtigt, mens den svenske løjtnant Betzholz, der var frivillig på dansk side, døde efter et langt og smertefuldt sygeleje.

Den tyske kommandant bestemte da, at han ikke kunne få en militær begravelse, da han ikke var en legitim fjende. Ad diplomatiske kanaler nåede man dog til den bestemmelse, at

"kisten kan sættes i åben begravelse, indtil tiderne bedres".

Bisættelsen fandt sted under stor deltagelse af byens befolkning, og en ikke ringe del officerer og læger fulgte kisten, dog ikke i selve sørgetoget, men ved siden af.

Ved den senere højtidelighed i kirken i Aalborg, gjorde det stort indtryk, da den tyske Hauptmann Schlutterbach, der havde taget Betzholz til fange og taget hans sabel til bytte, spændte sablen af og lagde den på kisten. Schlutterbach fik senere en æressabel og en varm tak fra Betzholz' svenske kammerater.

Kisten kunne senere føres til Sverige.

Hvem de fem tyske soldater er, og hvor de er faldet, ved vi ikke da de ikke er indført i nogen dansk kirkebog.