Teglværksforeningens sten

På Duehøj i Østerskoven lidt til venstre for vejen, der fører fra Ørnedalsvej til gymnasiet, står et ganske særpræget mindesmærke. Det er opført i teglsten som en firkantet søjle med tag i middelalderlig kirkestil. På forsiden står der:

DETTE MINDESMÆRKE REJSTES 1914 AF TEGLVÆRKSFORENINGEN FOR JYLLAND TIL ÆRE FOR DENS STIFTER, VEN OG RAADGIVER, TEGLVÆRKSEJER, KAPTAJN TRETOW-LOOF, R.AF D. ÆRE VÆRE HANS MINDE.

Ganske som det bør være, er det i den anledning opført af sten fra mange forskellige teglværker. Det blev opstillet på Duehøj på et sted hvorfra jægeren og naturelskeren Tretow-Loof ofte havde nydt den storslåede udsigt over Mariager fjord. 

Den 3. juli 1915 blev det ved en højtidelighed i forbindelse med teglværksforeningens sommerudflugt og med deltagelse af byens honoratiores overdraget til kaptajnens familie.

Frederik Ferdinand Tretow-Loof, født 1845, havde i 1864 taget lærereksamen, men var få år efter indtrådt i hæren. Her var han efterhånden avanceret til kaptajn og kompagnichef ved 20. fodfolksbattaillon i Århus.

Da hans svigerfar konsul Brasch, Hobro, byens største skatteyder med mange virksomheder, blandt andet et teglværk, døde i 1884, opgav han den militære løbebane for at overtage svigerfaderens forretninger. Dette arbejde kastede han sig over med utrættelig energi. Men sin titel, kaptajnen, tog han med til sin nye virksomhed.

Mange af virksomhederne, bl.a. brændevinsbrænderiet blev grundigt moderniseret. Han var med til at stifte cementfabrikken Dania, initiativtager ved oprettelsen af Hobros første vandværk, og han blev formand for den nystiftede Hobro Turistforening. Men det var teglværksdriften, der havde hans store interesse. Derfor skilte han sig da efterhånden også af med de øvrige virksomheder.

Under hans ledelse gennemgik Vindø Teglværk en rivende udvikling, men derudover havde han tid til at tænke i organisationsbaner.

I 1898 var han blandt initiativtagerne til dannelsen af Teglværksforeningen for Jylland, og Tretow-Loof blev dens første formand og forretningsfører for foreningens ulykkesforsikring, en stilling han beklædte til sin død natten mellem den 20. og 21. januar 1913.

Han døde af et hjertestop på vej hjem fra et møde i foreningen.

Mindesmærket og dets omgivelser var i slutningen af 1960'erne ret forsømte, og selvsåede buske og træer lukkede helt for det, der engang var en storslået udsigt over fjorden. Efter et par kritiske artikler i Stiftstidende blev der hurtigt rettet op på mange års forsømmelse. Udsigten blev genoprettet, der blev sat bænke op ved siden af monumentet, og der blev anlagt hele fire adgangsveje til monument og udsigtspunkt. Så skulle alt jo være fryd og gammen, men intet blev vedligeholdt, så nu er alt atter som det var i tresserne.

Skrevet af Gerhard Schoop