• mariagerfjordguiden på facebook
  •  
  • mobilmenu

Fossiler

Foto: fossiljagt ved Mariager Fjord

Ved Mariager Fjord kan du gå på fossiljagt og gøre gode fund!

Katbjerg Odde, strandene ved Bramslev Bakker og kyststrækningen øst for Mariager er alle gode steder at gøre fund.

Hvad er fossiler for noget?

Fossiler er forstenede rester og spor fra fortidens dyr og planter. Forsteningen sker i iltfrie miljøer under de rette kemiske forhold.

Disse fossiler kan du bl.a. finde ved Maraigerfjord:

  • Information

    Tag på fossiljagt!

    Læs om Katbjerg Odde og find vej her!

    Læs om Bramslev Bakker og find vej her!

    Vil du vide mere om fossiler?

    Så kan det anbefales at låne bogen "Gyldendals guide til danske fossiler" på biblioteket. Stine Andersen har også skrevet bogen "Forsteninger" som kan lånes på biblioteket. Denne bog henvender sig også til børn. 

Fotograf: Henrik Granat

Søpindsvin

Forstenede søpindsvin kan du være heldig at finde flere varianter. De fleste af de søpindsvin vi finder som fosiler i dag, levede på havbunden for ca. 65 millioner år siden.

På den tid var størstedelen af Danmark dækket af varmt tempereret hav, hvor hajer og kæmpe havkrokodiller, blæksprutter og fisk svømmede rundt, mens havbunden myldrede af liv som bryozoer, søpindsvin, søliljer, krebsdyr og meget andet.

I vikingetiden troede folk, at forstenede søpindsvin blev til når lynet slog ned. Da lynet sjældent slår ned det samme sted flere gange, mente man at man kunne beskytte sit hus mod lynnedslag ved at have forstenede søpindsvin i huset.

Fotograf: Anne Navrbjerg

Bryozofosiller

Nogle fossiler kan virkelig sætte fantasien i gang. Bryozofosillernes små mønstre kan f.eks godt ligne fiskeskæl, men mønstene stammer fra kolonier af mosdyr, som levede for mange millioner år siden på havbunden.

Foto: Forstenet sølilje 

Søliljer

De flotte symetriske seks-kantede søliljerfosiller man finder i dag er omkring 10 -100 millioner år gamle. Søliljen sad fast til havbunden med en lang stilk. For enden af stilken havde den fem forgrenede arme, som den brugte til at fange små organismer fra havvandet med. Det er små forstenede stykker af søliljens stilk, som man kan være heldig at finde.