• mariagerfjordguiden på facebook
  •  
  • mobilmenu

Stiforbindelsen Hohøj – Mosely (3,9 km A-B)

Med stiforbindelsen mellem Hohøj og Mosely er det muligt at gå på afmærkede stier fra Mariager helt til Kastbjerg Ådal. En samlet tur på i alt 9 km med mulighed for stop ved Mosely ca. halvvejs. Ved Hohøj og ved Kastbjerg Ådal er der adskillige rundturer man kan trave videre på.

Ved Hohøj har du mulighed for at starte eller slutte din tur med at gå op på toppen af Danmarks største gravhøj og opleve en fantastisk udsigt ud mod Mariager Fjord. Du kan herfra fortsætte turen ved at trave en af 3 markerede rundturer med varierende længde; Mariager Rundt ruten (11 km), Hohøj ruten (5 km) eller Oldtidsruten (3 km). Ved Hohøj er der adgang til toilet i sommerhalvåret og bordbænkesæt helårligt

Ved Mosely er der adgang til et multtoilet, bordbænkesæt, shelters og bålplads. Se mere om Mosely på www.mosely.nu hvor du også kan booke shelters.

  • Information

    Rutens længde: 3,9 km – 1,5 time

    P-plads: Hohøj Skovvej, 9550 Mariager – ved Hohøj.

    Vest Hemvej 18, 9550 Mariager

    Afmærkning: en pink pil på grøn baggrund.

    Underlag: primært grusveje og brede stier.

    Formidling: Informationsskilte finder du i det Røde Hus ved Hohøj og ved shelterpladsen Mosely.

    Offentlige toiletter ved Hohøj, som er åbent i sommerhalvåret og multtoilet ved Mosely.

    Vær en god gæst

    Vis hensyn, når du færdes i naturen – både til dyr og natur, til andre besøgende og til lodsejerne.

    Hunde er velkomne i snor.

    Vandreruten er anlagt af Mariagerfjord Kommune.

  • Hent GPS fil her (GPX-KML fil)